Bådsagkyndig

BR Marine Service og Boatdeliver.com

Boatdeliver.com blev i 2012 certificeret af det Hollandske EMCI og godkendt som boat surveyor og vi kan tjekke din båd 100 % før et evt. køb.

 

Der bliver udarbejdet en rapport med fejl og mangler og evt. anbefalinger

 

Når du skal købe en båd:

 

Er båden teknisk set i orden?

Er prisen rigtig på din drømmebåd?

Mangler der dokumentation på båden?

Skal drømmen blive virkelig uden smerte?

 

Bådkonsulent, Survey

 

Står du overfor at skulle købe båd er det vigtigt at have et vågent øje med på jagten. Nye såvel som brugte både har ofte skjulte fejl, som kan være svære at få øje på.

 

Vi kan give kyndig vejledning ved køb af ny eller brugt båd. Vi kan desuden tilbyde et grundigt købstjek (Survey), som sikrer at din nye investering bliver en positiv oplevelse. Dette uanset om den står i Århus, København eller på en lille Stillehavs ø.

Vi har erfaring med bådtransport samt sejlende levering. Med fagfolk om bord er du forberedt på det meste.

Mange folk har brugt vores kompetencer, og vi udarbejder en rapport på de fundne fejl. Denne er et godt udgangspunkt til forhandling af afslag i pris.

Bemærk at vores service kører i hele Danmark, og kan være på Sjælland, Fyn og Jylland indenfor samme dag. Ring for at aftale tid til en båd konsulent, før du køber båd. Det kan være dyrt først at finde fejlene bagefter!

 

Besigtigelse af båden før køb

Ved finansiering af en brugt båd, vil finansieringsselskaberne altid lade båden besigtige af en bådkonsulent.

Det giver en vis tryghed for køberen, men køber vil ikke kunne retsforfølge bådkonsulenten, hvis han overser en fejl på båden. Vil man have den mulighed, skal man selv entrere med en bådkonsulent og få lavet en rigtig Survey-rapport – og det vil blive til en helt anden pris, end den man betaler, når der er tale om finansieringsselskabets konsulent.

 

Konsulenterne fra finansieringsselskaberne tjekker normalt ikke alt i detaljer. De interesserer sig i almindelighed mest for identifikation af fartøjet (navn, byggenummer, CIN-nummer, motornumre osv.), og for fartøjets generelle stand. Køber man f.eks. en motorbåd, hvor en væsentlig del af værdien ligger i motorrummet, bør det være et ufravigeligt krav, at lade en autoriseret mekaniker gennemgå installationen.

 

Finansieringsselskabernes konsulenter er også bemyndiget af Søfartsstyrelsen til at udstede tonnagemålebreve. De skal bruges, når der skal tinglyses eller registreres et ejerpantebrev i Personbogen eller Skibsregistret

 

+45 9390 9007 / 2826 9612 info@boatdeliver.com

 

Copyright Boatdeliver.com 2014 © All Rights Reserved